Spids ørerne: Søndag d. 11. November kl. 21.00 bør du slå over på National Geographic (her finder du kanalen).

Der er der nemlig sæsonpræmiere på den banebrydende tv-serie ”Mars”. Du har garanteret sat et stort kryds i kalenderen allerede, hvis du så første sæson. Hvis ”Mars” er helt ny for dig, gør det ikke noget – du kan sagtens starte med sæson 2.

Første sæson havde nemlig fokus på selve rejsen til Mars. I sæson 2 er der gået 5 år, og astronauterne fra International Mars Science Foundation (IMSF) har etableret menneskehedens første Mars-koloni.

Men som du snart vil finde ud af, er livet på Mars mindst lige så udfordrende som selve rejsen dertil.

Her er fem gode grunde til, at du skal tænde for tv’et eller computeren på søndag kl. 21.00:

”Mars” er intelligent underholdning og en troværdig fremstilling af livet på Mars

Grundlæggeren af Tesla, Elon Musk, har omtalt det at rejse til Mars som det ”største eventyr nogen sinde”, og startede SpaceX i 2002 med ét enkelt mål: At kolonisere planeten.

Tv-serien er bygget på en stor mængde forskning og er en realistisk fortælling om hvad der sker, efter vi er landet på den røde planet.

Samtidig giver den også svaret på spørgsmål som: Hvad skal man spise? Hvordan skal man bo? Hvilke farer venter der?

Og hvad sker der egentlig, hvis man bliver gravid på Mars?

Rumfart er mere populært end nogen sinde før

2018 har været et vildt år for alle, som er glade for rumfart. Da verdens største raket, Falcon Heavy fra SpaceX, blev affyret i Februar, blev det vist live over hele verden.

Samtidig har NASA sendt deres enorme Delta IV-Heavy af sted for at udforske Solen, mens japanske JAXA har formået at lande på en asteroide.

Nu er det kun et spørgsmål om tid før menneskeheden tager de første skridt på Mars’ overflade. Elon Mask planlægger at sende et bemandet rumskib af sted om kun seks år fra nu, mens andre tror det er mere realistisk, at det først sker om 12 år.

Uanset hvad, så sker der snart.

Seriens måde at fortælle historien på er både eksperimenterende og banebrydende

Serien er både en medrivende fiktiv fortælling og en velresearchet dokumentar, og formår at kombinere drama med kommentarer og indslag fra forskere og andre rumfartseksperter.

Udover det spændende tv-drama bliver vi også sendt hele verden rundt for at møde forskere og eventyrere, der bor på nogle af Jordens mest ugæstfrie områder.

Desuden får vi mulighed for at høre verdens mest anerkendte eksperter i rumfart diskutere, hvad der egentlig kommer til at ske, når vi bosætter os på vores naboplanet.

Verdensførende rumfartseksperter bidrager til serien

Listen over geniale mennesker, der bidrager til serien, er alenlang.

Blandt de medvirkende er stifteren af SpaceX, Elon Musk, den tidligere NASA-chef Ellen Stofan, ”The Martian”-forfatter Andy Weir, astrofysiker Neil deGrasse Tyson og Bill Nye fra The Planetary Society.

Endelig er der journalist og forfatter Stephen Petranek, som vi har interviewet her.

”Mars” er lavet af nogen af Hollywoods bedste tv-producenter

”Menneskeheden på Mars? Det er kun begyndelsen”, siger den Oscar-vindende Ron Howard til Sky News.

Manden bag storhits som ”Apollo 13”, ”Solo: A Star Wars Story” og ”A Beautiful Mind”, er medproducent på serien.

”Det var i starten kun et eksperiment. Jeg var stolt af sæson 1, men i sæson 2 har vi fået langt mere selvtillid om den stil og måde at fortælle historien på. Det tror jeg er ret tydeligt, når man ser den”, fortæller Howard til CBS.

Derudover er tv-veteranen Dee Johnson (som har stået bag bl.a. “Nashville”, “Boss” og “Skadestuen”) også med til at lave serien.

Er du fortsat i tvivl? Så bør du se traileren – vi ses på søndag!

National Geographic

National Geographic er begavet tv-underholdning med noget på hjerte. Vi leverer programmer, der vækker interesse og pirrer din nysgerrighed. Den gule firkant er vores kvalitetsstempel for troværdige og engagerende tv-kanaler med en lang tradition for at formidle intelligent underholdning - og du lærer altid noget nyt ved at se vores kanaler.